Kræft i nyren
Nyren
De to nyrer ligger på hver side af rygsøjlen bagtil i maven. Når blodet løber igennem dem, renses det for affaldsstoffer og sendes rent tilbage i cirkulation i kroppen.
I nyrerne dannes urin, som blandt andet består af vand og affaldsstoffer, som ledes ned til urinblæren. Herefter føres urinen gennem urinrøret ud af kroppen.
Hvert år får omkring 600 danskere konstateret kræft i nyren. Sygdommen er omtrent dobbelt så hyppig hos mænd som hos kvinder. Sygdommen optræder hyppigere jo ældre man bliver, men sjældent før 40-års alderen.
Kræft i nyren må ikke forveksles med kræft i nyrehulrummet (af nogle bedre kendt som nyrebækkenet). Det er to forskellige kræftformer. Kræft i selve nyren udgår fra cellerne i nyrevævet, hvor urinen dannes. Kræft i nyrehulrummet udgår derimod fra cellerne på indersiden af nyrehulrummet, hvor urinen opsamles og føres videre gennem urinlederen til blæren. Da de to kræftformer kan udvikle sig forskelligt, og undersøgelser og behandling er forskellige, bliver de omtalt hver for sig. Disse sider handler om kræft i nyren, men man kan læse mere om kræft i nyrehulrummet på www.cancer.dk.
Mennesket har to nyrer. Nyrernes funktion er at opretholde kroppens væske- og saltbalance, og at udskille affaldsstoffer. Der løber cirka en liter blod gennem nyrerne hvert minut. Blodvæsken presses ud i den ene ende af et rørsystem, og under sin passage gennem rørsystemet suges det meste af væsken op igen, mens affaldsstofferne forbliver i den væske, der bliver til urin. Rørsystemet ender i nogle udløbere fra nyrebækkenet, der samler og fører urinen til nyrebækkenet, hvorfra urinen føres igennem urinlederen til blæren.
Kræft i nyren udgår fra cellerne i nyrevævet. Hvis der opstår fejl i cellerne, giver de sig til at vokse ukontrolleret i et område af nyren, og der dannes en svulst. Nogle svulster i nyren kan være godartede – det vil sige, at de ikke spreder sig uden for nyren. De godartede svulster er dog ret sjældne. De fleste svulster i nyren er ondartede, hvilket vil sige, at de kan vokse uden for nyren eller sprede sig gennem blod- og lymfesystemet. Det betyder, at man får kræftsvulster (metastaser) andre steder i kroppen, men de stammer fra kræftsygdommen i nyrerne. Der kan dog være stor forskel på, hvor ondartet kræften er.
På tegningen kan man se en kræftsvulst i toppen af nyren.
På fotoet kan man se en gennemskåret og åbnet nyre, der er fjernet ved en operation. Svulsten er de gullige områder med blødninger i toppen af nyren.
Undersøgelser
Før eventuelle undersøgelser vil man blive spurgt om symptomer, og lægen vil føle på underlivet (maven) for at finde ud af, om man er øm, der hvor nyrerne sidder, eller om man kan føle en svulst. Urin og blod undersøges i et laboratorium.
Røntgenundersøgelse
Røntgenfotografering af nyrerne (urografi) foregår ved, at der sprøjtes et ufarligt kontraststof ind i en blodåre i armen. Herefter udskilles kontraststoffet stærkt koncentreret i nyrerne. Røntgenstråler kan ikke gå igennem kontraststoffet, og man kan derfor få en aftegning af nyrerne og nyrehulrummet og en eventuel svulst på røntgenbillederne.
Ultralydscanning
Hvis røntgenbilledet giver mistanke om, at man har en svulst i nyren, vil man som regel også få foretaget en ultralydscanning. Undersøgelsen kan som regel afgøre, om svulsten er en simpel vandblære på nyren, en såkaldt cyste, eller der eventuelt kan være tale om en kræftsvulst.
Ultralydscanning er en undersøgelse af det indre af kroppen ved hjælp af ikke-hørbare lydbølger. Undersøgelsen viser nyrerne og andre organer på en skærm.
På billedet ses et ultralydapparat, som bruges til at undersøge nyren med.
I de fleste tilfælde vil man få foretaget en CT-scanning. Det er en speciel røntgenundersøgelse, hvor der tages en serie røntgenbilleder, som herefter bearbejdes af en computer.
CT-scanning
CT scanning kan i nogle tilfælde give et mere præcist billede af kræftsvulsten og dens udbredelse.
Årsager?
Nyrekræft opstår i selve nyrevævet, mens kræft i nyrebækkenet, urinleder og blæren opstår i nyrens slimhinde, som har en anden type celler, og derfor er påvirkelig over for andre faktorer.
Tobaksrygning fordobler risikoen for udviklingen af kræft i nyren, men risikoen viser sig at falde igen i årene efter, at man er holdt op med at ryge. Passiv rygning er under mistanke for også at kunne fremkalde nyrekræft. Overvægt øger også risikoen, men man ved ikke med sikkerhed hvorfor.
Behandling
Hvis kræften ikke har bredt sig uden for nyren kan den fjernes ved en operation. Ved operationen fjerner man sædvanligvis hele nyren med knuden. Det gøres, fordi det ofte er teknisk vanskeligt at fjerne en knude, der sidder inde i nyrevævet. Da mennesket har to nyrer er det ikke et problem at fjerne den ene nyre. Når man fjerner den ene nyre, kan den anden nyre nemlig sagtens opretholde den nødvendige nyrefunktion. Efter denne operation er det ikke almindeligt at gå til kontrol.
Hvis man enten mangler den anden nyre, eller den af en eller anden grund fungerer dårligt, må man overveje, om det er teknisk muligt at fjerne knuden uden at beskadige nyren. Hvis man er nødt til at fjerne nyren, så patienten ingen nyrefunktion har, kan man rense blodet i en kunstig nyre (dialyse). Det er dog meget sjældent nødvendigt.
I nogle tilfælde hvor kræften har spredt sig uden for nyren med kun en enkelt metastase for eksempel i den ene lunge, er det muligt at fjerne metastasen ved operation.
Kemoterapi anvendes stort set ikke til behandling, fordi den virker meget dårligt på nyrekræft. Man har i flere år lavet forsøg med at stimulere kroppens egen bekæmpelse af kræft (immunterapi), og Århus Kommunehospitals onkologiske afdeling varetager som det eneste sted i Danmark behandlingen med immunterapi af nyrekræft.
